Lidt om naturlig sæbe

Lidt om naturlig sæbe

Nu kan du få en lækker mild, emballagefri, økologisk, håndrørt uldsæbe. Lige her... Den er produceret lige her på Samsø og har en indholdsfortegnelse som er så enkel, at den kan stå på forsiden.

For har du nogen sinde prøvet at læse indholdsfortegnelsen bag på dit vaskemiddel eller måske bare på din hårshampoo. Hvis du har det som jeg, så forstår du sikkert ikke halvdelen af det der står og faktisk er det slet ikke nødvendigt med alt den kemi, for holde os og vores uldtøj rent.

Man kan nemlig sagtens både vaske sig selv og sit uldtøj rent helt uden overflødige kemikalier - og til og med i en fast sæbe, som dermed man pakkes helt uden plastic.

Men er det så ikke meget mere bøvlet at vaske med en fast sæbe?  Jo – det er det. Til gengæld sparer man en masse vaske og dermed går det sikkert lige op. Og så har det i øvrigt også den fordel, at der bliver et mindre tøjbehov, fordi der stort set ikke er vasketøj som ligger og venter på at blive vasket.

Jeg mærker det bedst i forhold til vores yngste. Hun har nemlig kun uldtøj og bruger aldrig andet. Hendes lille garderobe begrænser sig til 5 små bodyer, 2 par strømper, to par strømpebukser og mit hjemmestrik. Og hun mangler aldrig tøj.

Jeg vasker vores uld så sjældent som muligt. I stedet hænges uldtøjet ud til luftning og til solbadning. Solens stråler kan anvendes både til at blege pletter ( helt genialt til bl.a. ammebæ-pletter) men også til at dræbe bakterier.

Når jeg så vasker lidt, tilsætter jeg uldsæben til lunkent vand ved at rive lidt sæbe på et rivejern eller gnide det ud i hænderne, som når jeg skal vaske hænder. Jeg samler aldrig sammen til en vask, men vasker blot det stykke tøj som har behovet. Det er endnu en fordel ved ikke at bruge maskine.  Efter vask afslutter jeg ofte med at skylle efter i vand tilsat 1 – 2 spsk. eddike. Dette er med til at blødgøre ulden.

Har jeg fået pletter på uldtøj så fugter jeg bare den del hvor pletten er og gnider sæben mod pletten ( til genstridige pletter bruger jeg galdesæbe )

Vores hjemmerørte uldsæbe er faktisk så mild at vi også bruger den til hår- og kropsvask. Her får vi nemlig en sæbe som er helt uden silikone, parfume og anden uønsket kemi.  Lige som med ulden, så skyller jeg gerne håret efter i vand tilsat lidt eddike. Dette sænker pH-værdien omkring hovedbunden og trækker kalken ud af håret, så det bliver blødt og lækkert og hovedbunden holder sig sund.

Og så skal jeg nok lige for god ordens skyld sige, at dersom du har lyst til at prøve sæben til dit hår, så skal du være lidt tålmodig for håret og hovedbunden skal sandsynligvis vænne sig til at blive vasket helt uden silikone.

Til allersidst vil jeg bare fortælle at min hyggelige lille økologiske garngårdsbutik på Samsø nu er åbnet. Her kan du komme og gramse på garn, få en kop kaffe, strikke i haven, nyde vejret, tage din madpakke med,  få hjælp til en opskrift, vise frem hvad du har lavet, snakke om farvning  og meget mere.

Bor du i Århus, så kom på en dagstur, for vi har sørme også fået en hurtig færge som drøner frem og tilbage mellem Dokk1 og Samsø. Du kan finde sejlplan og booke billetter på issehoved.dk

Vi ses

Oprettet d.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar