Hvordan man gør grød til superfood

Hvordan man gør grød til superfood

Her i huset er grød til middag en ugentlig genganger. Det er en gammel tradition, helt tilbage fra dengang hvor jeg var en fattig studerende og mor til tre. Dengang handlede det, for mig, i høj grad om økonomi, men i dag handler det i lige så høj grad om miljøhensyn. For grød er nemlig en ægte bæredygtig sundhedsbombe. Sundt både for vores økonomi for vores helbred og for vores mijlø.

 

Det er syn, men også forståelig at grød har et dårligt ry, for desværre er det hverken den sundeste eller den mest smagfulde grød som er sædvanen i børnefamilier i dag. For de helt små, så er det primært den færdige pulvergrød til svimlende høje priser, som langes over disken og til resten af familien, er det primært hurtigkogt havregrød eller risengrød på hvide ris og sødmælk som vi spiser. Ingen af dem er særligt spændende eller for den sags skyld særligt næringsrige.

 

For en stund siden sad jeg og læste da min 9-årige søn Karl kom og spurgte hvad jeg læste om. Jeg forklarede at jeg sad og læste om hvordan et stof som hedder fytinsyre hindrer kroppen i at optage vigtige mineraler fra vores mad.

Han satte sig ned og kiggede på mig med et undrende blik. ”Det fatter jeg ikke” sagde han. Og klart nok. Selv for voksne kan det være sort snak, når man skal forsøge at sætte sig ind hvordan man slipper af med fytinsyrens mineralbindende, enzymhæmmende og metabolismesænkende effekter.

Nå, men der hvor jeg vil hen med denne historie er, at vi aftale at jeg skulle tænke mig lidt om, og så prøve at give ham en forklaring som han forstod.

Korn, nødder og bønner, frø og ærter er lidt som planternes unger og lige som alle andre forældre, så vil planterne give alt det bedste de har til deres børn og beskytte dem, så godt de kan, indtil de en dag er store nok, til at stå på egne ben/rødder.

Det er planternes arbejde at få energi og næring ud af jorden, luften og lyset omkring dem og hele overskuddet af deres arbejde giver de til deres unger. Vi kalder det overskud for planternes børneopsparing til deres unger. Planters børneopsparing kommer i form af næringsstoffer. Og fordi planterne giver hele overskuddet af disse næringsstoffer til deres unger, så er ungerne særligt rige på næringsstoffer. Det er disse næringsstoffer som vi gerne vil have fat i, fordi de er rigtig sunde for vores kroppe. Næringsstofferne er imidlertid så værdifulde at planterne har sørget for at ungernes næringsstoffer ( børneopsparingen ) er fastlåst i et pengeskab ( fytin ) helt indtil ungerne skal ud at stå på egne ben og derfor får brug for dem.

 

På et tidspunkt er arbejdet ovre for forældreplanten. Børneopsparingen er fyldt og ungerne er klar til at flyve fra reden.

Nu skal de snart åbne deres børneopsparinger og få tilgang til alle de næringsstoffer de har fået med hjemmefra. Og heldigvis har næsten alle planter ( ikke havre ) også sørget for at deres unger har fået nøglen ( fytase ) med.

Med hjælp fra solen og regnen ( og nogle gange med hjælp fra fugle og andre dyr i naturen ) vil nøglerne blive aktiveret, pengeskabet blive låst op, og de små frø vil ha råd og overskud til at etablere sig, vokse op og blive til nye planter.

For at vi mennesker skal få tilgang til de næringsstoffer som bla. kornene gemmer på, skal vi derfor vide hvordan vi får aktiveret nøglerne til planternes børneopsparinger.

Vi skal gøre det på samme måde som naturen ville gøre det - med vand, varme og/eller gæring.

For at lave en sund og næringsrig grød må vi altså efterligne naturen. I køkkenet kan vi gøre det på flere måder.

 

 

1. Grød af rester af surdejsbrød og langtidshævet brød. Det er hurtig og nemt fordi dem proces der har været forud for bagning allerede har frigivet alle næringstofferne. Efter min – og resten af familiens mening, er ren brødgrød ikke særlig delikat. Til gengæld kan man fint bruge det som et tillæg i grøden, hvis man står med et par tørre skiver brød, som man ikke lige kan finde på at bruge til noget andet.

2. Grød kan laves af gryn og/eller mel som er iblødsat i vand tilsat lidt valle, eller saft fra citrusfrugt. ( det er mælkesyrebakterier og c-vitamin vi er ude efter her. De hjælper nemlig processen med at gøre vitaminer og mineraler tilgængeligt for os ) Dine gryn skal stå i blød 12-24 timer. 

Sværger I til havregrød, så må der tilsættes lidt mel eller gryn af en anden kornsort. 1 spsk. spelt eller rugmel er fint. Grød af iblødsatte gryn kan blive lidt en kedelig affære, fordi grynene bliver ret splattede når de har stået i mange timer. Det kan gøres meget bedre ved at tilsætte hakkede nødder, stykker af tørret æble eller lignenede.

 

3. Lav grød af spiret helkorn. Her kan du få grød med bid og næring på samme tid. Selvom det tager lidt tid, så kræver det ikke særlig meget arbejde. Bare ventetid. Jeg tror jeg bruger knap 1dl. korn pr. person pr. måltid grød. Laver du lidt ekstra, så er det ikke farligt. Spiret korn kan gemmes nogle dage i køleskabet, det kan tørres eller det kan fryses.

Tag den mængde korn du vil bruge. Du kan bruge alle slags korn. Vi er særligt glade for emmer, byg, spelt og havre. Skyl kornene godt under den kolde hane. Kom den i en skål med vand, så de ligger helt oversvømmet og lad dem ligge der til dagen efter. Hæld dine korn i en sigte og skyl dem grundigt med koldt vand fra hanen. Lad kornene stå i sigten og dryppe af. Herefter skyller du kornene 1-2 gange om dagen over de næste 1-4 dage. Jo mere varme og jo mere lys de bliver udsat for, jo hurtigere vil de begynde at spire. Du kan se en lille hvid knop komme til syne i enden af nogle af kornene når de er klar. Giv kornene et sidste grundigt skyl med rent vand, før du anvender dem eller opbevarer dem som beskrevet oven for.

Til grød skal du bruge 1 del spiret korn til 1 ½ del vand. ( Har du tørret kornene, må du have lidt mere vand ). Giv kornene et opkog, så en tur med stavblenderen og kog det så lidt til. Det tager ikke mere end 10 minutter hvis kornene er friskspiret eller fra frost.

I dag fik vi denne udgave – og den gik rent ind hos både voksne og børn.

(7 pers)

7 dl spiret spelt

ca 12 dl vand

3 æggeblommer

1 tsk kardemomme

1 håndfuld finthakkede citronmelisseblade

2 spsk smør

3 store spsk hybenmarmelade

lidt salt

Kog kornene i vandet i 3-5 minutter. Tag gryden fra blusset. Blend kornene med stavblenderen til de har fået en lidt mere grødagtig konsistens, men stadig har masser af bid i sig. Sæt gryden tilbage på blusset og kog yderligere 5-7 minutter til du har fået rigtig grødkonsistens. Sluk blusset og tilsæt æggeblommerne mens du rører i grøden. Tilsæt de øvrige ingredienser og smag til med lidt salt.

 

Server evt. med tørrede æblestykker og hakkede mandler ( til de lidt ældre i familien ).

Har du ikke alle de rigtige ingredienser, så udskift dem med noget lignende eller drop dem helt.

Og så et sidste tip. Citronmelisse er en af de mest taknemmelige krydderurter du kan have i din have, på din altan eller i en potte i køkkenet. Du kan købe en potte med citronmelisse i supermarkedets grøntafdeling. Plant den om, så den får lidt ny energi og bedre plads til sine rødder. Selvom vi er i starten af december, så har jeg stadig tilgang til grønne citronmelisblade i min have her i Norge.

Vil du støtte bloggen?  At blogge er et tidskrævende men også rigtig sjovt arbejde. Arbejdet lønnes typisk ved, at man sælger reklameplads på bloggen hjemmeside, deler links og betales for at skrive reklameblogindlæg om specifikke produkter. Jeg har imidlertid valgt at der IKKE skal reklamer af hverken den ene eller den anden art her på bolggen. Jeg føler simpelthend at det vil være uærligt at gøre reklame for produkter jeg ikke selv ville købe. Derfor finder du hverken affiliate links, reklamer eller forbrugsindlæg her inde. Det betyder imidlertid at jeg har brug for din støtte for at kunne drive bloggen. Så hvis du kan lide det du læser, vil jeg sætte rigtig stor pris på at du vil støtte bloggen. Du kan i så fald sende et lille beløb på mobile pay til ( Danmark: 60562696), ( Norge: 40492696 ) En anden måde at støtte bloggen er ved at dele de blogindlæg du kan lide på din facebookside eller på instagram.

På forhånd tak. 

oprettet d. under Det bæredygtige køkken


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar